Vi flytter i Aalborg

Mandag den 1. juli finder du os på en ny adresse i Aalborg. Vi flytter nemlig fra Fjordgade 8 til nye lokaler oven på banegården.

Den nye adresse er:

John F. Kennedys Plads 3, 1. sal

9000 Aalborg

Her vil vi fremover afholde kurser og møder samt tilbyde konsulentydelser inden for vores forskellige områder. Vi ser meget frem til for alvor at tage de nye lokaler i brug, når vi i efteråret løbende starter hold på Potential in Action og for første gang afholder vores ledelseskursus Det personlige lederskab i Aalborg.

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål til vores nye lokaler i Aalborg eller lignende, er du velkommen til at kontakte os på telefon 7010 1044 eller e-mail info@addvalue.dk.

Læs vores indlæg i JP’s Business Insights

JP har igen haft fat i vores kommercielle direktør Gitte Astrup Melgaard til ekspertpanelet med Business Insights i ‘Moderne Ledelse’.

Denne gang byder Gitte ind i debatten om kravene til fremtidens topleder, der i hendes optik i stigende grad kommer til at handle om samarbejde mellem ledere.

I vores erfaring er samarbejde på toplederniveau nemlig et undervurderet succesparameter: ”På toplederniveau er der meget, som kan spænde ben for samarbejdet i en ledergruppe. Det kan for eksempel være ønsket om hver især at sætte sit aftryk. Det kan også være den indbyrdes konkurrence, der ofte er mellem topledere på snart sagt alle parametre,” udtaler Gitte.

Gitte fortsætter: “Hvis ikke topledelsen kan arbejde sammen, kan den ikke gennemføre strategiske forandringer. Det siger jeg ofte meget direkte til de direktører, jeg arbejder med:

´Det er jeres skyld, når tingene ikke lykkes. Hvis I ikke arbejder sammen, kan I heller ikke forvente, at de øvrige ledere og medarbejdere kan arbejde sammen´.

Læs Gittes indsigter her eller læs hele tillægget her.

Vil du vide mere?

Kontakt Gitte på gam@addvalue.dk for at høre mere om vores arbejde med at få topledergrupper til at samarbejde.

Du kan også læse mere om vores tilgang til ledelse her og downloade en oversigt over vores Lederteamforløb, der gør gruppen af topledere til et målrettet lederteam.

Thomas Secher og Tom Johansen

Ny seniorkonsulent med talentfokus og faglig tyngde styrker Potential in Action

Den 1. marts 2019 byder vi velkommen til vores nye seniorkonsulent Tom Johansen, der ansættes til at styrke talentudviklingen i vores division Potential in Action.

Potential in Action bygger bro mellem nyuddannede akademikere og det private erhvervsliv via strategiske caseforløb i danske virksomheder. Tom skal særligt bidrage med faglig og personlig tyngde i den individuelle sparring med de unge talenter i forløbene.

Drevet og vedholdende sparringspartner med en lidenskab for talentudvikling

Tom Johansen har tidligere arbejdet med både salg, forretningsudvikling og karriererådgivning i forskellige konsulentroller. Derudover bringer han en stærk lidenskab for at finde og udvikle menneskers unikke talent – en passion, han blandt andet har udviklet i sportens verden, hvor han primært er kendt fra sin rolle som pilot på det danske bobslædehold i starten af 00’erne.

Selv kender vi allerede Tom som en meget drevet, konstruktiv og fagligt stærk konsulent, da han tidligere har været tilknyttet Potential in Action som ekstern konsulent. Det betyder også, at Tom allerede kender denne del af vores forretning og dens målgruppe fra de mange unge talenter, han har hjulpet videre i deres karriere.

Thomas Secher, administrerende direktør i Add Value og overordnet ansvarlig for Potential in Action-divisionen udtaler:

”Vi vælger at ansætte Tom som fast seniorkonsulent, fordi vi har set de resultater, han har skabt med vores unge målgruppe. Nogle af de talenter, vi møder gennem Potential in Action, har brug for særlig hjælp til at afdække deres specifikke personlige drive, kompetencer og værditilbud til en virksomhed. Her har Tom en stor force i kraft af hans aldrig svigtende vedholdenhed samt hans evne til konstruktivt at udfordre og udfolde et individuelt talent. Effekten er, at de nyuddannede kandidater for alvor bliver i stand til at skabe resultater hos deres kommende arbejdsgivere.”

Vi glæder os rigtig meget til at tage godt imod Tom som del af vores faste konsulentteam!

Interesseret i at høre mere?

Så kontakt kommunikationsansvarlig Ida Marie W. Vilbæk på iv@addvalue.dk. Fra den 1. marts kan du også kontakte Tom Johansen på +45 30 48 62 28 eller tjo@addvalue.dk.

Berlingske 20.02.2019 - Moderne Ledelse s. 10

Læs om vores lederteamforløb i Berlingske

I dagens tillæg til Berlingske kan du læse mere om, hvorfor vi arbejder så meget med lederteams, og hvordan man får virksomhedens individuelle ledere til at løfte strategiske opgaver i fællesskab. I vores optik handler det om at skabe det rigtige grundlag i lederteamet med formål, relationer og struktur.

Du kan læse tillægget her – du finder os på side 10.

Vil du vide mere?

Kontakt Gitte Astrup Melgaard på gam@addvalue.dk for at høre mere om vores arbejde med at udvikle ledergrupper.

Du kan også læse mere om vores tilgang til ledelse her og downloade en oversigt over vores Lederteamforløb, der gør gruppen af ledere til et målrettet lederteam.

INAC Global Executive Search

Add Value bliver del af anerkendt internationalt rekrutteringsnetværk

Add Value er blevet en del af INAC Global Executive Search – et anerkendt internationalt netværk for rekruttering af ledere. Med sin indtræden i dette netværk forventes Add Values globale position at styrkes markant. Samtidig forbedres mulighederne for at varetage eksisterende kunders forretning som strategisk rekrutteringspartner og ledelsesrådgiver.

Kommerciel direktør i Add Value Gitte Astrup Melgaard udtaler: ”Vi varetager allerede flere kunders interesser i udlandet. Som del af INAC kan vi i endnu højere grad sikre kvaliteten i disse processer, idet vi kan trække på lokale kolleger i de pågældende lande.”

Verdensomspændende netværk giver nye muligheder til kunderne

INAC Global Executive Search er et verdensomspændende netværk bestående af mere end 25 executive search-virksomheder og repræsenteret i 33 lande fordelt på Afrika, Asien, Australien, Syd- og Nordamerika samt Europa. I mere end 25 år har medlemmerne hjulpet hinanden med rekrutteringsbehov på tværs af grænser og på den måde sikret lokal ekspertise og global rækkevidde. Derudover bidrager netværket til vidensdeling og udviklingen af best practices, der styrker medlemmernes Executive Search-processer til gavn for kunderne.

Direktør i Add Value Thomas Secher har tidligere erfaring fra internationale netværk og glæder sig til igen at blive en del af noget større: ”Vi mener, at INAC er det rette match for os, fordi Rui Borges (President i INAC) fra starten har understreget, at høj kvalitet og menneskelige relationer er i fokus. De værdier deler og støtter vi aktivt i Add Value. Samtidig sætter INAC os i stand til at sikre vores kunder yderligere gennem vores nye internationale kolleger og sourcing fra et stærkt globalt kandidatnetværk. INAC står for veldefinerede processer af første klasse, og der er stor tryghed for kunden i at bruge INAC til rekruttering i flere lande.”

Add Value bidrager med entreprenørskab og bred ekspertise

Præsident i INAC Rui Borges glæder sig også: ”Vi er begejstrede for, at Add Value har tilsluttet sig vores organisation. INAC’s partnere og globale kunder vil med garanti drage fordel af deres ekspertise – inden for Executive Search såvel som deres arbejde med talentudvikling, rådgivning- og konsulentydelser.”

”Vi ser frem til det bidrag og det entreprenørskab, som det nye danske team bringer til netværket. INAC DK komplementerer vores repræsentation i EMEA og styrker vores globale ekspansionsstrategi om fortsat at forsyne vores klienter med Executive Search af en meget høj standard på tværs af grænser,” siger Rui Borges.

Første gang Add Value skal møde de resterende 30 medlemslande er på EMEA meeting i Milano til september.

Interesseret i at høre mere?

Kontakt kommunikationsansvarlig Ida Marie W. Vilbæk på iv@addvalue.dk eller administrerende direktør Thomas Secher på ts@addvalue.dk. Du kan også læse mere om INAC Global Executive Search på www.inac-global.com.

Potential in Action inspirerer og udfordrer virksomhederne

Potential in Action bygger bro mellem visionære virksomheder og nyuddannede akademikere gennem målrettede caseforløb. Forløbene bringer ny viden og frisk talent ud i virksomhederne helt omkostningsfrit. Vi matcher nemlig virksomhederne med teams af ledige akademiske juniorkonsulenter, der løser en strategisk vigtig business case gennem ni ugers projektarbejde.

I den seneste tid har vi blandt andet haft et team fra Potential in Action ude hos Rold Storkro, hvor de har hjulpet med at generere, vurdere og udvikle idéer til lavsæsonsprodukter rettet mod erhvervslivet. På den måde har teamet været med til at inspirere og udfordre virksomheden – og det i en branche, som var helt ny for de fem akademikere. Kursuslex’ har skrevet en lille artikel om projektet hos Rold Storkro, som du kan læse her.

I løbet af foråret har vi blandt også haft teams placeret hos Siemens Gamesa, EnviDan, Danish Export Association, Djurslands Bank, TMPO og mange flere store og små virksomheder i Aarhus og Aalborg.

Vil du vide mere?

Du kan se de seneste cases her eller læse hvad virksomhederne siger om forløbet.

Du kan også kontakte Tanja Nørrelund Jensen på tj@addvalue.dk for at høre mere om Potential in Action.

Læs vores indlæg i JP’s ekspertpanel om ledelse

Vores kommercielle direktør Gitte Astrup Melgaard udtaler sig som en del af Jyllands-Postens ekspertpanel i tillægget ‘Moderne Ledelse’.

Fokus er på, hvordan arbejdet med relationer er altafgørende for ledergrupper: “Det hele handler om relationer. Først når lederne kender og forstår hinandens værdier, er der rum til at opbygge tillid og respekt. Når fundamentet for den gode dialog er skabt, er der plads til at skabe enighed om fælles mål og konkretisere dem, hvad der er helt afgørende for virksomhedens interne kultur og generelle resultater”, pointerer Gitte.

Læs Gittes anbefalinger eller læs hele tillægget her.

Vil du vide mere?

Kontakt Gitte på gam@addvalue.dk for at høre mere om vores arbejde med at udvikle ledergrupper.

Du kan også læse mere om vores tilgang til ledelse her og downloade en oversigt over vores Lederteamforløb, der gør gruppen af ledere til et målrettet lederteam.

Persondataforordningen og GDPR

Klar til GDPR og persondataforordningen

Lige om lidt er det den 25. maj, hvor den nye persondataforordning træder i kraft. I den forbindelse har vi i Add Value gennemgået og opdateret vores procedurer for persondata for at være sikre på, at vi lever op til kravene i den nye forordning, herunder de GDPR-krav der stilles af EU.

For at gøre det nemmere for vores kunder og kandidater at orientere sig har vi skabt et overblik over persondatahåndteringen i Add Value her. Her finder du nemt og hurtigt procedurer for de ydelser og procestyper, der er relevante for lige præcis dig og din virksomhed – hvad enten det drejer sig om rekruttering, sparring, markedsføring eller kontrakter.

Vi har desuden indgået databehandleraftaler med de tredjeparter, der behandler data om vores kunder og kandidater for os. Vores databehandlere inkluderer blandt andet vores testudbyder Master Danmark, der registrerer og opbevarer data i forbindelse med forskellige tests og analyser, samt vores platform HR-Skyen.

Vil du vide mere?

Kontakt os på info@addvalue.dk for at høre mere om vores håndtering af persondata.

Du kan også læse alt om vores persondataprocedurer her og downloade ark med informationer om vores forskellige ydelser samt vores markedsføring og kunderelationer.

Stærk HR-profil som ny kommerciel direktør i Add Value

Pr. 1. december tiltræder Gitte Astrup Melgaard som kommerciel direktør i Add Value, hvor hun skal udvikle Add Values kerneforretning og styrke vores markedsposition. Det skal ske ved at synliggøre Add Values profil som HR- og rekrutteringspartner og ved at udbygge vores aktiviteter inden for salg og markedsføring.

Gitte er en stærk HR-profil, der har stor erfaring med strategi, ledelse og organisationsudvikling. Vi ser frem til at byde hende velkommen og i fællesskab erobre det marked, der er relevant for os.

Stærk HR-profil med bred erfaring og stort netværk

Gitte Astrup Melgaard har en lang international HR-karriere bag sig og har senest besat stillingen som Director Jylland/Fyn hos People Test Systems og Head of HR hos BAUHAUS.

Hun bringer bred og solid erfaring med bl.a. strategi, ledelse, HR og organisation- samt transitionsudvikling med sig – en erfaring, der både vil løfte Add Values forretningsaktiviteter samt være til gavn for de kunder, hun rådgiver.

”Årsagen til, at vi har valgt Gitte som vores nye kommercielle direktør er, at vi ønsker at styrke vores brand og synlighed,” forklarer Thomas Secher, direktør i Add Value.

”Gitte har allerede et stærkt brand og en høj faglighed – og så tror hun på, at vi som konsulenter kan gøre en reel forskel. Derudover har hun et særdeles stort netværk, som matcher de typer af kunder, vi ønsker at skabe resultater for.”

En passion for at flytte mennesker gennem nærvær, indsigt og commitment

Gitte Astrup Melgaard kommer desuden til Add Value med friske øjne og en stærk passion for at arbejde direkte med mennesker og kulturer.

”Jeg har glædet mig meget til at tiltræde stillingen som kommerciel direktør og til at fortsætte den gode udvikling med tiltrækning af nye kunder og udbygning af samarbejdet med de eksisterende,” fortæller hun.

”Målet er at forbedre Add Values markedsposition på kerneforretningen, og det skal vi gøre ved at synliggøre den røde tråd i vores leverancer: ekstraordinære kundeoplevelser med nærvær, indsigt og et fantastisk commitment fra vores dygtige konsulenter.”

Store forventninger til det nye samarbejde

For Thomas Secher er forventningerne til det nye samarbejde store: ”For os er 2018 året, hvor vi som virksomhed og team er klar til at erobre det marked, som er relevant for os. Samtlige vores forretningsområder vækster – og vores nuværende kunder tilkendegiver en stor tilfredshed med vores koncepter og resultater.”

Gitte Astrup Melgaard glæder sig også: ”Jeg ser meget frem til i selskab med resten af Add Value og kunderne at indfri målet om øget aktivitet på vores kerneforretning og til at arbejde tæt sammen med nye og gamle kunder.”

Interesseret i at høre mere?

Kontakt salgs- og kommunikationsmedarbejder Ida Marie W. Vilbæk på iv@addvalue.dk. Fra 1. december kan du også kontakte Gitte Astrup Melgaard på +45 23 29 89 18 eller gam@addvalue.dk.

Den nye test OPTO sparer tid for konsulenter

 

Den nyudviklede test OPTO er moderne, veldokumenteret og intuitiv – og skarp på performance!

I november er vores konsulenter blevet certificeret i OPTO, som er Master Danmarks nye test til måling af medarbejderes adfærd og performance i jobbet.

OPTO udmærker sig ved at være både videnskabeligt velfunderet og topaktuel i en moderne forretningssammenhæng. Testen gør med sit tidssvarende sprog, store brugervenlighed og fokus på performance konsulenter i stand til effektivt at imødegå de behov, virksomheder oplever lige nu – og vil opleve på længere sigt.

Taler ind i både samtiden og fremtiden for virksomheder

”Med OPTO har vores mål været at udvikle en test, der både taler ind i samtiden og fremtiden for moderne virksomheder,” fortæller Mette Dahl Mikkelsen, Regionschef hos Master Danmark. OPTO er derfor blevet til på baggrund af en undersøgelse af kundernes konkrete udfordringer og behov.

At testen er tidssvarende, oplever man også på det sproglige niveau. OPTO’s termer er meget nutidige og klart forretningsorienteret. Det betyder igen, at både testtagere og virksomheder vil opleve, at kompetencer benævnes i et nutidigt sprog, der taler direkte ind i virksomhedens virkelighed.

Læs også: Test dig til langtidsholdbare medarbejdere

Fokus på performance med øje for det menneskelige

Med OPTO har Master haft fokus på performance. Testen stiller skarpt på den enkeltes præstation i et job ved bl.a. at måle effektivitet, levering og agilitet, men inddrager samtidigt forskellige menneskelige faktorer inden for områderne indflydelse, robusthed og samarbejde. Disse nuancer er med til at gøre OPTO særdeles velegnet til at vurdere den enkeltes mulighed for at trives og motiveres i en specifik virksomhedskultur. Og det giver et godt udgangspunkt for vores konsulenter, som netop fokuserer på individets trivsel i deres daglige arbejde.

Læs mere om, hvordan du som leder kan blive mere opmærksom på hver enkelt medarbejders behov

Enkle og effektive tilbagemeldinger sparer tid

En af OPTO’s klare styrker er desuden, at mens der er en solid tyngde og videnskabelig kompleksitet i spørgerammen, er tilbagemeldinger enkle og intuitive at foretage for konsulenten.

Det sparer tid og gør tilbagemeldingen til en effektiv proces – særligt når mange konsulenter i dag udfordres på den tid, de kan afsætte til hver enkelt testtager.

Skalering til den konkrete opgave

Her har OPTO også en anden fordel i konsulentarbejdet. ”OPTO er grundlæggende nem at skalere og kan tilpasses mange forskellige formål,” fremhæver Søren Skadhede, seniorkonsulent hos Add Value. ”Det gør den fleksibel at arbejde med – uden at man går på kompromis med dybden og det videnskabelige fundament.”

Ved at forholde sig aktivt til de kriterier, der har betydning for den konkrete medarbejder eller kandidat, får man mulighed for at fintune testen til specifikke formål. Det betyder, at vi også i fremtiden kan sikre vores kunder og kandidater præcise resultater, som tydeligt afspejler den sammenhæng, vi som testansvarlige er blevet betroede at undersøge og rådgive om. 

Vil du vide mere?

Du kan læse mere om OPTO på Master Danmarks hjemmeside.

Du kan også kontakte os på iv@addvalue.dk og høre mere om, hvordan vi forventer at bruge OPTO i vores arbejde fremoverrettet.