“Jeg har fået langt bedre ord for, hvad jeg byder ind med i arbejdssituationer af forskellig art”

Kristian Vilstrup Tomsen er uddannet cand.soc. i Uddannelsesvidenskab og deltog i vinteren 2019 på forløbet Potential in Action. Her var han med til at løse en case for virksomheden Special Minds, der gav ham masser af viden og praktisk erfaring til brug i sin jobsøgning. Han fortæller her om, hvad han tog med sig fra forløbet.

Bedre ord for, hvad jeg byder ind med

Gennem Potential in Action har jeg fået langt bedre ord for, hvad jeg byder ind med i arbejdssituationer af forskellig art. Mit team var mødt af forholdsvis mange udfordringer og fravær. Dette gjorde dog, at jeg i mit CV og til mine jobsamtaler kunne gøre det tydeligt, hvordan jeg navigerer i komplekse arbejdssituationer, hvor opgaver ofte ændres og delegeres på ny. Det mener jeg, var afgørende for, at jeg kunne lande et job på en travl arbejdsplads efterfølgende. Derudover brugte jeg ofte opgavefordelingen fra teamet til at lægge vægt på, hvad mine styrker i arbejdet har været.

“Det gjorde dog, at jeg i mit CV og til mine jobsamtaler kunne gøre det tydeligt, hvordan jeg navigerer i komplekse arbejdssituationer, hvor opgaver ofte ændres og delegeres på ny.”

> Læs også: ”Uden erfaring fra en virksomhed er det svært at vide, hvordan man byder ind”

Sparring og praktiske eksempler til brug ved jobsamtaler

De personlige sparringer har jeg brugt til at forberede mig til jobsamtaler. Jeg brugte det især til at bekræfte mine idéer og komme udenom faldgruber samt til at få ro inden min samtale.

Selve casens elementer brugte jeg til at gøre det klart i mit CV og til jobsamtalerne, hvordan jeg arbejder. Personlighedstesten har jeg brugt som udgangspunkt for at beskrive nogle karaktertræk, som jeg forsøgte at have fokus på under vores projekt, og som jeg sidenhen brugte i mit CV. Derudover brugte jeg særligt EFU-modellen til hurtigt at strukturere mine ansøgninger samt profilteksten i mit CV.

> Læs også: ”For mig var Potential in Action et stort skridt på vejen mod at lande et job”

Et godt samarbejde i teamet

Det faglige indhold i projektet var med enkelte undtagelser nyt for alle i gruppen, hvorfor de primære akademiske kompetencer, vi bragte i spil, var vores evne til at researche og formidle komplekst materiale.

“Teamarbejdet bar særligt præg af, at vi måtte stole på og hjælpe hinanden, da vi tidligt i forløbet mødte udfordringer. Det har betydet, at vi havde et rigtigt godt samarbejde og fik leveret et tilfredsstillende produkt i sidste ende. Faktisk mødes vi stadig i teamet i dag.”

Teamarbejdet bar særligt præg af, at vi måtte stole på og hjælpe hinanden, da vi tidligt i forløbet mødte udfordringer. Det har betydet, at vi havde et rigtig godt samarbejde og fik leveret et tilfredsstillende produkt i sidste ende. Faktisk mødes vi stadig i teamet i dag.

Jeg vil bestemt anbefale Potential in Action til andre nyuddannede, især dem som endnu ikke har haft mulighed for at bruge deres akademiske kompetencer uden for studiet.

Vil du informeres om næste holdstart?

Vælg din by og tilmeld dig information om næste holdstart her.