Tom Johansen fortæller om stress

Stress kan ramme alle – desværre

Den 23. oktober 2013 blev sitren i min venstre arm og øverst i hovedet til en uvirkelighedsfornemmelse, der foregik lidt venstre for min krop. Mit nervesystem har simpelthen trukket min virkelighed ud af mit hoved og placeret den ved siden af mig. Jeg kan ikke forstå, hvad der sker, men opfatter dog, at mit angstanfald falder lidt uheldigt her, imens jeg er ude at spise med nogle af mine gode kunder midt i Tyskland.

Jeg får dem til at køre mig til et lægehus, som bekræfter, at min krop har sagt fra. Herefter sov jeg ikke i 8 nætter. Min krop var gået i totalt alarmberedskab. Jeg sov dog den 9. nat, men uroen i kroppen blev hængende i 6 måneder. Her ramte mit slutkollaps, hvor lyd og lys blev for meget for en stund. Når jeg stod ved havet, var bølgerne inde i mit hoved og ikke nede i vandet.

Alt blev revet væk under mig på rekordtid. Selvværd og selvtillid forsvinder, og til gengæld bliver du udstyret med et stort hul i brystet. Jeg bliver sygemeldt og får restitueret. Men først da jeg tager det helt alvorligt og lægger mig ned i 8 uger i træk, kun oppe at stå for at spise og gå på toilettet, bliver det lidt bedre.

I midten af 2014 starter jeg så på mit genoptræningsforløb igennem bl.a. Aarhus Kommune, som gav den bedste støtte, jeg kunne tænke mig. Jeg ville være rask, og jeg havde brug for nogen, som kunne bremse mig i at arbejde for hurtigt. Og så ville jeg aldrig være kommet igennem forløbet uden min familie. Tænk, at ens kone og børn stadig anerkender dig og ser dig som et helt menneske, når du er så langt nede, at du ikke selv kan definere, hvem du er.

Jeg går i genoptræning indtil efteråret 2016. 3 år efter jeg måtte afbryde mit forretningsmøde og bede dem køre mig til en læge. Min tilfælde var ekstremt og 3 år er exceptionelt lang tid. Men der er ingen tvivl om, at alle kommer ud som en ny version af sig selv. Jeg kommer i hvert fald aldrig til at leve mit liv på samme måde igen.

Når jeg ser tilbage på forløbet, er det som om, at min krop i længere tid talte et sprog til mig. Desværre er det et sprog, jeg ikke havde lært nogen steder, så jeg anede ikke, hvad den prøvede at fortælle mig. Den kommunikerede med snurren og en varm fornemmelse ovenpå hovedet, føleforstyrrelser i mit ansigt, ondt i ryggen og spændte muskler, og et enkelt tilfælde, hvor jeg midt under et foredrag fuldstændig mistede fornemmelsen for tid og sted og ikke anede hvor jeg var. Så min krop har helt sikkert talt til mig, men jeg forstod ikke signalerne.

 

Tom Johansen, Konsulent hos KarriereCoach, blev ramt af lynet en helt almindelig dag i 2013. Og selvom hans tilfælde er af ekstrem karakter, er tendensen desværre, at hyppigheden for disse tilfælde stiger.

Den typiske myte omkring stress er, at det rammer svage mennesker. Erfaringen viser dog, at også ressourcefulde personer, som ønsker at påtage sig et stort ansvar på virksomhedens vegne, også rammes. Det er aldrig bare én person som rammes, men hele familien og omgivelserne påvirkes naturligvis af den kritiske situation, og det er derfor enormt vigtigt at få taget hånd om situationen. Derfor skal emnet tages seriøst, og virksomheder skal have en kultur, hvor medarbejderne er i fokus.

Læs også: Led til mindre stress

Når man rammes, kan være vanskeligt at finde frem til den person, som kan afhjælpe tilstanden. Man skal have fat i en, der har været i samme situation, eller som har hjulpet andre mennesker videre.

3 hurtige til Tom Johansen

De største stressfaktorer

  1. Urealistiske forventninger og uoverkommelige opgaver på arbejde.
  2. Manglende evne til at sige STOP.
  3. Jeg har dyrket eliteidræt og er samtidig opfostret til at tage stort ansvar. Det er en dårlig cocktail at besidde evnen til at presse mere og i længere tid end de fleste. Min krop kunne ikke være med længere.

Hvad har det lært dig?

  1. At lytte til min krop. Jeg har lært min krops signaler at kende.
  2. Jeg er mere bevidst om mine kernetalenter.
  3. Jeg har lært at acceptere menneskets skrøbelighed.

Hvad kan man som leder gøre for at opdage eller forhindre stress i en afdeling?

  1. Hvis man ikke har dedikeret sig til en form for ”omsorgsfuld ledelse”, så mener jeg ikke, man kan gøre noget. Det drejer sig om den virksomhedskultur, man har opbygget.
  2. Holde mennesket i fokus. Husk på, at du skal passe på de mennesker, der arbejder hos dig og værne om ikke kun deres kompetencer, men også deres vigtighed som menneske.
  3. Jeg ville ikke kunne leve med som leder ikke at have et stressberedskab.