Lavt sygefravær styrker bundlinjen

I Danmark ligger det gennemsnitlige sygefravær for funktionærer på 3,15%. Det svarer til, at en medarbejder i gennemsnit har 7 fraværsdage på et år. Det inkluderer egen sygdom, børns sygedage og sygdom i forbindelse med arbejdsulykker (kilde: Dansk Handel og Kontor).

Ud over at medarbejderen ikke arbejder den pågældende dag, inkluderer sygefravær også en række indirekte omkostninger, når der skal indkaldes vikarer eller trækkes ekstra meget på andet personale. Derudover kan sygefraværet være årsag til faldende omsætning og irritation hos kunderne, fordi de bliver mødt af længere ekspeditionstid. Der er altså flere økonomiske årsager til at nedbringe sygefraværet.

Læs også: Led dine succesfulde medarbejdere til at blive

Men hvad er årsagen til, at vi så ofte er væk fra arbejdspladsen?

Vi er selvfølgelig syge nogle gange. Det kan ikke undgås, og nogle er det mere end andre. MEN, sygefraværet afhænger altså også enormt meget af trivslen på arbejdspladsen. Et lavere sygefravær kan føre til bedre trivsel på arbejdspladsen, ligesom bedre trivsel også kan lede til færre sygedage. Når vi føler os tilpas og glade på arbejdspladsen, er vi også mindre tilbøjelige til at melde os syge.

Undersøgelser viser, at man er mindre syg, hvis man trives godt og føler arbejdsglæde.

Det er ligefrem lovpligtigt at inkludere arbejdspladsens sygefravær i sin arbejdspladsvurdering (APV), og der fokuseres derfor på sygefravær som en del af arbejdet med arbejdsmiljøet. Det bør derfor være interessant for ledere at gå ind i spørgsmålet om arbejdsmiljø, da ligger mange kroner gemt i at nedbringe sygefraværet.

Som leder kan du tage fat i fokusområder som:

  1. Godt samarbejde på ledelsesniveau

    Der skal tales sammen på tværs af organisationen, så alle er informerede om, hvad der foregår. Tæt samarbejde kan mærkes igennem hele organisationen og vil føre til en mere sammenhængende retning for medarbejderne.

  2. Fokus på udvikling af medarbejdere og opgaver

    Når den enkelte medarbejder føler sig prioriteret og lyttet til, øges motivationen for opgaverne og på at gøre sit arbejde ordentligt.

  3. Motivation hos ledelsen

    Motiverede ledere skaber motiverede medarbejdere. Vi smitter af på hinanden, og det tætte samarbejde i ledelsen skal også mærkes vertikalt i organisationen.

  4. Dialog med medarbejderne

    Medarbejderne skal føle sig hørt, og de skal føle sig trygge ved at udtrykke deres holdninger. På den måde får ledelsen også besked, når der sker noget nyt, og de har dermed bedre mulighed for at interagere og tage eventuelle problemer i opløbet.

  5. Social kapital i højsædet

    I forlængelse af punktet ovenfor er værdier som tillid, samarbejde og retfærdighed på tværs af arbejdspladsen essentielt for en velfungerende arbejdsplads, da det skaber et fællesskab af trygge medarbejdere.

Punkterne ovenfor kan ikke nedbryde influenza eller forebygge forkølelse. Når man er syg, er man syg. Men tager vi hånd om vores medarbejdere og får opbygget en kultur med fokus på god trivsel og samarbejde, kan vi sørge for at medarbejdere har lyst til at stå op og gå på arbejde og forhåbentlig mindske risikoen for stress (som for øvrigt også svækker immunforsvaret).

Læs også: Coaching er et vigtigt skridt mod succes – også for ledere

Så vil du have gladere medarbejdere, højere effektivitet og lavere sygefravær?

De mange økonomiske årsager og en udsigt til bedre trivsel på arbejdspladsen oveni hatten bør være motivation nok til at tage fat i området omkring sygefravær. Så tag jeres arbejdsmiljø og trivsel på arbejdspladsen seriøst.

Add Value tilbyder coachingforløb, hvor vi styrker lederens og teamets trivsel. Igennem samtale og forskellige øvelser når vi frem til netop jeres fokusområder. Det kan være nogle af de ovenstående problemstillinger, men det kan også være noget helt andet. Læs mere om vores trivselscoaching her, som kan være både individuelt, par- eller team-baseret.