fbpx

Masterclass i ledelse og styring

Få skærpet din ledelse og evne til effektivitet

Vil du løfte niveauet i din ledelse, så du kan skabe større effektivitet, lægge holdbare planer og opnå nye resultater? Og har du behov for at lære det hurtigt og effektivt?


Fokus på styring, effektivitet, planlægning og overblik

På kurset træner du den effektive styrings mindset og lærer redskaber til at opstille fælles mål, lægge planer samt til at finde, udvælge og lede de rette kompetencer til opgaverne. På den måde kridter du banen af til hurtigere og bedre arbejde i hverdagen og på lang sigt.

Effektiv kursusform, der sparer tid i din kalender

På kun tre intensive kursusdage fordelt på tre måneder klædes du godt på. Du får maksimal viden på kort tid, da kursusformen minimerer dit tidsforbrug, men samtidig støtter din læring, fordi du har tid til at træne det lærte på jobbet undervejs.

Praksisnær undervisning med fokus på at lære dig konkrete redskaber

Undervisningen er praksisnær og tager afsæt i dine faktiske oplevelser og udfordringer. Den er baseret på øvelser og konkrete eksempler, der gør det nemt at lære. Det sikrer, at pointerne sidder fast bagefter, og at du kan komme i gang selv.

3 moduler lærer dig at styre og lede i praksis

01

PLANLÆGNING & EFFEKTIVITET

Som leder er du ansvarlig for at styre tid og planlægning af opgaver – og det hele starter på dit eget bord. Derfor handler modul 1 om, hvordan du får styr på din egen tid og gøremål, så du opnår større overblik og personlig effektivitet i hverdagen.

Du får viden om og værktøjer til at:

  • Skabe overblik over dine egne opgaver og mål på kort og lang sigt
  • Prioritere din tid og dine gøremål optimalt
  • Øge din personlige effektivitet på en måde, der er holdbar for dig
  • Bryde de arbejdsvaner og hindringer, der sænker din effektivitet
  • Bevare orden og overblik også i hektiske perioder
  • Håndtere afbrydelser og tidsrøvere på en konstruktiv måde
02

MØDELEDELSE & PRÆSENTATIONSTEKNIK

Lær at præsentere et emne og brænde igennem med dit budskab, så du får overbevist dine tilhørere – hvad enten det er dine medarbejdere, samarbejdspartnere eller ledelsen. Modul 2 handler om at klæde dig på til at facilitere effektive møder samt sikre, at du kan præsentere på en tydelig og engagerende måde.

Du får viden om og værktøjer til at:

  • Finde og skærpe dit centrale budskab
  • Skabe struktur i din argumentation
  • Bruge overbevisende kommunikation og god retorik
  • Træne dit kropssprog og din stemme
  • Fange dine tilhøreres opmærksomhed
  • Planlægge og facilitere dynamiske, effektive og motiverende møder
03

ANSÆTTELSE & MEDARBEJDERUDVIKLING

Ansættelses- og medarbejderudviklingssamtaler er en vigtig del af jobbet som leder. Formålet med modul 3 er at klæde dig på, så du kan gennemføre effektive og givende samtaler med kommende og eksisterende medarbejdere og derigennem skabe trivsel og arbejdsglæde.

Du får viden om og værktøjer til at:

  • Vurdere og ansætte de rigtige kandidater
  • Bruge din rekrutteringsværktøjskasse optimalt
  • Navigere i udviklingssamtalens indhold, formål og faldgruber
  • Forberede, gennemføre og følge op på medarbejdersamtaler
  • Lave strategiske udviklingsplaner og aftale klare mål
  • Sikre værdien af medarbejdersamtalerne hele året rundt

Praktiske oplysninger


Målgruppe
Kurset er åbent for alle i en lederstilling.

Moduler og kursusdage
Masterclassen forløber over tre kursusmoduler, der varer én dag hver med undervisning fra kl. 9-16. De tre kursusdage er fordelt på tre måneder, så du kan træne det lærte på dit job mellem modulerne.

Undervisningsform
Undervisningen er intensiv og praksisnær, så du kan lære det nødvendige hurtigt og effektivt. Du vil få præsenteret de vigtigste tilgange og teknikker og blive aktiveret gennem øvelser og diskussioner. Du får mulighed for at vende egne udfordringer og vidensdele med andre deltagere.

Kurset afsluttes med et kursusbevis.

Personprofilanalyse
Forud for kurset tager du en online personprofilanalyse.

Personlige sparringsmøder
På kurset indgår to personlige sparringsmøder, hvor du vender dine ledelsesmæssige udfordringer med en erfaren leder og coach. Du vil få mulighed for at fortsætte den personlige sparring efter kurset.

Pris og tilmelding
Prisen for hele kurset er 19.995,- per person ekskl. moms. Prisen inkluderer både materialer, personprofilanalyse, to sparringsmøder og forplejning i form af morgenmad, sandwich og kage (dog ikke på onlineversionen).

Enkeltmoduler
I stedet for at tilmelde dig hele kurset kan du også vælge blot at tage et enkelt eller to af de tre moduler til en pris á 9.995,- per modul ekskl. moms. Kontakt os for at høre mere.

Underviser


Gitte Astrup Melgaard

Underviser, leder, coach og seniorkonsulent inden for HR, ledelse og organisationsudvikling

Gitte Astrup Melgaard er en erfaren underviser, der kombinerer overblik over tilgange og værktøjer med praksisnære øvelser og aktiv læring. Gitte arbejder også som seniorkonsulent med opgaver inden for blandt andet strategisk og taktisk ledelsesrådgivning, Executive Search og individuel ledersparring, hvor hun trækker på sine mange års erfaring som leder og rådgiver.

Gitte er den ansvarshavende underviser på vores Effektive Lederforløb og vil være det primære ansigt på de tre kursusdage.

Tilmelding


Næste holdstart

  • MODUL 1: Onsdag den 19. januar 2022
  • MODUL 2: Onsdag den 16. februar 2022
  • MODUL 3: Onsdag den 16. marts 2022

Tid: Undervisningen ligger fra 9-16 alle dage

Sted: Viby J

Tilmeldingsfrist: Mandag den 10. januar 2022

 

Pris

19.995 DKK pr. person ekskl. moms og inkl. personprofilanalyse, personlig coachingsession, netværksmøde og forplejning.

Internt kursus i virksomheden

Kurset fås også som internt kursus, der skræddersys til jer og afholdes internt i virksomheden. Kontakt os for at høre mere.

Kontakt


Kristoffer Kudsk

Konsulent

E-mail: kk@tangegruppen.dk
Tlf.: +45 28 60 11 70

Kontakt os


Morten Tange

Ejer

E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tlf: +45 20 78 44 24

Tilmeld dig og følg med

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Tange Gruppens nyhedsbrev for at følge med i vores viden og aktiviteter i Add Value og de andre divisioner.

© 2020 TANGE GRUPPEN. ALL RIGHTS RESERVED - PERSONDATA