Indlæg

Potential in Action inspirerer og udfordrer virksomhederne

Potential in Action bygger bro mellem visionære virksomheder og nyuddannede akademikere gennem målrettede caseforløb. Forløbene bringer ny viden og frisk talent ud i virksomhederne helt omkostningsfrit. Vi matcher nemlig virksomhederne med teams af ledige akademiske juniorkonsulenter, der løser en strategisk vigtig business case gennem ni ugers projektarbejde.

I den seneste tid har vi blandt andet haft et team fra Potential in Action ude hos Rold Storkro, hvor de har hjulpet med at generere, vurdere og udvikle idéer til lavsæsonsprodukter rettet mod erhvervslivet. På den måde har teamet været med til at inspirere og udfordre virksomheden – og det i en branche, som var helt ny for de fem akademikere. Kursuslex’ har skrevet en lille artikel om projektet hos Rold Storkro, som du kan læse her.

I løbet af foråret har vi blandt også haft teams placeret hos Siemens Gamesa, EnviDan, Danish Export Association, Djurslands Bank, TMPO og mange flere store og små virksomheder i Aarhus og Aalborg.

Vil du vide mere?

Du kan se de seneste cases her eller læse hvad virksomhederne siger om forløbet.

Du kan også kontakte Tanja Nørrelund Jensen på tj@addvalue.dk for at høre mere om Potential in Action.

Potential in Action kommer til Aalborg

Potential in Action kommer til Aalborg!

Add Value har indgået et samarbejde med Jobcenter Aalborg om at udvide vores succeshistorie Potential in Action, hvilket betyder, at Potential in Action kommer til Aalborg. I den forbindelse er vi i gang med at finde virksomheder i Aalborg og omegn, der er interesserede i at få et akademisk konsulentteam ud til 9 ugers dedikeret projektarbejde – helt omkostningsfrit.

Potential in Action er et samarbejde mellem Add Value og lokale jobcentre i Danmark, der bygger bro mellem nyuddannet akademisk arbejdskraft og det private erhvervsliv. Gennem målrettede caseforløb stifter virksomheder bekendtskab med fremtidens akademiske medarbejdere og ser deres kompetencer og energi in action.

Virksomheden får løst en udfordrende case, oplevet dynamik, udvidet adgangen til fremtidens arbejdskraft og set sin organisation med friske øjne. De nyuddannede får til gengæld erfaring, netværk og et styrket CV til brug i deres jobsøgning.

Interesseret i at deltage?

Ligger din virksomhed i Aalborg eller omegn, og kan I bruge 5 nyuddannede akademikere til 9 ugers selvstændigt arbejde på en case, I selv definerer? Så er vi meget interesserede i at høre fra jer.

Kravene er simple: I stiller med en spændende case, et arbejdsrum (fx et mødelokale) og en kontaktperson. Vi leverer et team, der matcher jeres behov. Teamet indgår i virksomheden på lige fod med andre ansatte, medbringer selv computere og er generelt selvkørende.

Kontakt konsulent Tanja Jensen på tj@addvalue.dk eller ring til os på 70 10 10 44 for at høre mere om muligheden for at deltage.

Vi forventer holdstart ultimo november og primo december 2017 for henholdsvis danske og internationale teams.