Test dig til langtidsholdbare medarbejdere
Testlandskabet er broget, og der findes mange forskellige udbydere med forskellige fokusområder – personlighedstests, adfærdstests, motivationstests og kognitive tests for bare at nævne nogle af de velkendte. Men hvad skal man egentlig bruge testens resultater til?
Anvendeligheden
Testværktøjer kan bruges i forbindelse med rekrutteringer, afdækning af adfærd og potentialer, men især også i forhold til den enkelte medarbejders udvikling i jobbet.
Vender man situationen lidt på hovedet, kan tests også relateres til ens personlige kontaktflade i jobbet. Når der gives tilbagemeldinger, giver det ikke kun testtageren en forståelse for, hvordan han eller hun er, men det fodrer også tilbagemelderen med information om, hvordan denne person skal tilgås og hvilke værktøjer, der skal bruges for at udvikle lige præcis denne person. Tests kan altså bruges til målrettet kommunikation og til i højere grad at forstå modtageren af det, man siger eller gør.
Bred målgruppe
Det er ikke kun de store virksomheder, der kan gøre gavn af tests i arbejdet. Alle virksomheder kan og bør anvende tests som en værktøjskasse til ansættelse og udvikling af medarbejdere, hvis adfærd er essentiel for at skabe succes i jobbet. Det er en investering at inddrage tests i arbejdet – til gengæld sikrer du langtidsholdbare medarbejdere, når du både rekrutterer og udvikler ud fra den enkelte medarbejders DNA.
Derudover stiger forventningerne til den enkelte leder, og har man ikke afdækket sin egen profil og egne kompetencer, er det svært – faktisk umuligt – at være en god leder.
Udvikling – ikke afvikling
Det er vigtigt at få med, at tests ikke kan bruges i alle sammenhænge. Som udgangspunkt skal tests altid benyttes i en positiv kontekst. Tests er et essentielt værktøj til ansættelse og udvikling, og for at sikre den gode proces, skal det gerne være med medarbejderens gode vilje. Tests skal altså ikke bruges til at konkludere, hvem der står for skud i en afskedigelsesrunde. Derimod er tests et fantastisk værktøj til at finde erstatningen for den afskedigede medarbejder i en ny rekrutteringsrunde.
Tests skal desuden også kun anvendes af erfarne folk. Én forkert tilbagemelding kan være farlig for individet, teamet og hele udviklingen.
Vi tester
Hos Add Value benytter vi tests i alle vores ydelser, og folk der er i kontakt med os vil typisk opleve at blive testet. Det giver os en forståelse for, hvem vi sidder overfor, så vi kan hjælpe personen videre. Uanset om det drejer sig om samarbejde, udvikling, rekruttering eller coaching.
Vi benytter også adfærds- og personlighedstests internt i vores team, så vi er sikre på at få det maksimale ud af hele teamets kompetencer. Det sikrer bedre trivsel og samarbejde på tværs af vores (faktisk meget) forskellige profiler.
Opfordringen herfra lyder helt klart: Kom i gang med at teste! Det er ikke kun gavnligt for virksomheden, men også enormt spændende og lærerigt for individet.
> Læs også om forskellige testudbydere i Supanas Brancherapport 2017
Vil du vide mere?
Er du også interesseret i tests og personlig adfærd? Eller har du brug for et godt råd om et andet emne inden for strategi, organisation og ledelse? Så kontakt os og få en snak med en af vores konsulenter - det er helt uforpligtende.
- Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
- Læs mere om organisation
- Se flere blogindlæg