Coaching er et vigtigt skridt mod succes – også for ledere
Vil du også gerne udvikle dig som leder og sikre endnu bedre resultater? Coaching styrker dig og dine medarbejdere, og der skal bruges ligeså meget coaching i hardcore rekruttering og lederudvikling, som i arbejdet med ledige og stressramte. Således udtrykker direktør i Add Value, Thomas Secher, sig. Han henviser til, at coaching ofte bliver negligeret og anset som en blød samtaleform, der ikke rigtig rykker noget professionelt. Det er imidlertid forkert!
Coaching er en proces, der skaber bevidsthed. En bevidsthed, der er essentiel i (sam)arbejdet med alverdens interessenter, som nutidens ledere står overfor. Lederrollen har aldrig været mere kompleks, og du er langt fra alene, hvis det til tider kan virke uoverskueligt at leve op til forventningerne. Coaching kan være en øjenåbner, og igennem et forløb hvor du finder ud af, hvordan du styrker din ledelse, bliver du udstyret med nogle konkrete værktøjer, du kan bruge i din fremtidige ledelse. Fordi beslutningerne træffes i fællesskab, kan du tage ejerskab for løsningerne, og din bevidsthed og dine præstationer bliver derigennem betydeligt forbedret. Thomas Secher forklarer:
”Coaching giver dig afklaring og prioritering af dine opgaver. Du får ’sorteret skidtet fra’, så du kan fokusere på din positive udvikling, og du kan begynde at udnytte dit potentiale fuldt ud. Det vil resultere i bedre samarbejde og en større tydelighed i din fremtoning og ledelse."
Coaching styrker økonomien
Add Value producerer omkring 2.500 coaching-timer om året, tilbyder coaching i mange afskygninger, og har stor succes med at løfte ledere til et højere niveau i forbindelse med for eksempel Executive Coaching. Uanset hvilken slags coaching du eller din virksomhed har behov for, står konsulenterne klar til at mødes med dig, så din fremtidige arbejdssituation bliver mere gunstig for alle parter. Thomas Secher uddyber:
”Vi arbejder hele tiden med mennesker et sted i deres karriere. Det kan være ledighedsmæssigt, ledelsesmæssigt, resultatmæssigt, trivselsmæssigt, stressmæssigt eller efter en opsigelse, hvor man skal finde ud af, hvor man nu skal hen. Derudover er coaching også en stor del af vores rekruttering. Vi skal nemlig være helt sikre på, at vi skaber det rette match imellem virksomhed og kandidat, som i sidste ende resulterer i bedre resultater og sorte tal på bundlinjen."
> Læs også: Brug denne model til at lykkes med forandringer som leder
Arbejdsmetoderne fremmer din præstation
Coaching giver dig en afklaring og nogle løsninger, du kan bruge i dit personlige såvel som dit professionelle liv. Igennem forløbene arbejder du og konsulenten sammen hen imod definitionen af dig som leder og unik person. Hele din personlige profil skal i spil i din karriere, og med fokus på dig, dine kompetencer, personlighed og værdier finder du ud af, hvad der driver dig, og hvordan du leder på bedste vis.
Du går fra coachingen med en handleplan og en bevidsthed om, at du selv besidder ressourcerne og mulighederne for at styrke din ledelse og samarbejdet med dine medarbejdere. Thomas Secher afslutter:
”Jeg ser coaching som det essentielle værktøj til at sikre resultater. Både for virksomheden og for dig personligt. Du tager ejerskab for beslutningerne, fordi du ikke bare har siddet og lyttet, men deltaget aktivt i sessionerne, og du er derfor parat til at arbejde med din handleplan og videreudvikle dine kompetencer."
> Læs også: Respektløs individuel lederadfærd skader den samlede ledelse
Vil du vide mere?
Er du også interesseret i coaching og personlig udvikling for ledere? Eller har du brug for et godt råd om et andet emne inden for strategi, organisation og ledelse? Så kontakt os og få en snak med en af vores konsulenter - det er helt uforpligtende.
- Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
- Læs mere om Executive Coaching
- Se flere blogindlæg